 |
| Tabriz Nordvestlige Iran - honningbix i byens 7km2 store bazaar. |
 |
| Dubai - verdens eneste 7stjernede hotel |
EN SIDSTE OPDATERING eller rejsebeskrivelse fra min jagt paa Zen og Iran. Denne gang sidder jeg paa 21sal med udsigt til verdens hoejeste bygning og resten af Dubai's multivilde skyline. Yep undertegnede stiger i graderne. Fra den foerste blog opdatering fra fordrukne Ukraine og Polen paa en ussel faerge over sortehavet. Bedre blev det paa min anden opdatering fra et 4stjernet hotel i en soenderskudt by. Og nu i verdens ondeste og hyperkapitalistiske by i semi-diktaturstaten Forenede Arabiskwe Emirater, hvor jeg med foragt kan kigge ned paa de stakkels migrantarbejdere i byggeindustrien og fundere over om jeg skal ta elevatoren til swimmingpool'en paa 32te etage eller vente lidt. Maa paa forhaand advare om at laengden af denne opdatering nok bliver ekstrem. Iran er for stort til en kort beskrivelse, og alligevel kommer jeg ikke til at naa halvt igennem det jeg gerne vil ud med...
 |
Tehran - ridning på stakkels
lille løve.
|
 |
| Måtte finde et hotel i Tabriz. Til gengæld brugte Omid fra couchsurfing al sin tid på at vise mig rundt og fodre mig. Her med med vandpiber og snacks på en vandpibebar. |
 |
| Lækre koben til en endnu lækrere tradtionel suppe - NOT |
 |
| Tabriz - turiststed. |
IRAN - Naa men det var jo Iran jeg kom fra, det skoere land med de fantastiske mennesker. Ankommer lidt kaotisk fra de snedaekkede bjerge i Armenien og landskabet skifter hurtigt til klassisk Iransk tv-bjerg-oerken. Og imod alle mine forventninger skifter vejret IKKE til 25 grader og sommer og sol. Satans ogsaa... Hvad skifter er til gengaeld befolkningen og ekstrem imødekommenhed. Allerede min foerste taxichaufoer i Tabriz insisterer livligt paa at undervise mig i farsi. Og da jeg stiger ud af taxaen kommer en 18 aarig knaegt mig i moede og siger at han eeeelsker amerikanske film og gerne vil oeve i at tale engelsk med mig. Og trods min klassiske turist-skepsis foelger han mig en time mens han plaprer og roeven gaar og han inviterer mig til hans familie hvor jeg kan overnatte og spise hvis jeg vil. Yep og saa var jeg introduceret til Iransk venlighed.
"Vaerre" bliver det da jeg dagen efter ringer til Omid som per Couchsurfing har skrevet at han vil vise mig byen. Det er fridag og han henter mig i bil og droener mig byen rundt paa museer, moskeer, bazaar'er osv. Han insisterer paa at betale for alt hvad jeg foretager mig og han inviterer paa middag hvor hele hans pukkelryggede + kolleger og diverse kommer forbi. 2 dage senere samler Omid og hans kone og datter mig op og droener mig til en klippe-hule-landsby 50km vaek, fodrer mig med mad og vandpibe og soerger for at jeg kommer med den rigtige bus til Tehran.
 |
| Omid og hans familie var fantastisk søde. Men pænt religiøse som man kan se. Ingen håndtryk til pigerne og jeg følte mig nødsaget til at dække over at jeg skulle bo hos en veninde (og ikke ven) i Tehran. Havde lidt ondt af ham, da alle der couchsurfede hos ham var ateister - en holdning han havde meget svært ved at forstå. Hvis vi så bare troede på et eller andet... |
 |
| Iransk kunst i verdensklasse m maskin- kanoner i mosaikker. |
 |
unge Iraner til Europa og leve et 'normalt' liv. Saa hvis du kender nogen der har et job til en Iransk PHD i undervisning af Engelsk gennem musik, saa skriv endelige! (billede fra en bus hvor en tumpe insisterede på at hun skulle om bag glasset i kvindedelen) |
FRA HOLBERG TIL SCHMEICHEL - 'Im from Denmark' har affoedt forskellige associationer i de lande jeg har vaeret igennem. I polen og Ukraine mente mange at Karlsson paa taget kom fra Danmark. Nogle kendte H.C.Andersen, men til min helt store overraskaelse ubroed adskillige Holberg! Senere i Georgien og Armenien kendte forbloeffende mange til Lars Von Trier, samme gælder i Iran. Men i Iran er den helt store vinder i alle samfundslag nu alligevel Peter Schmeichel - Manchester United (og cheese). De fleste kender til Muhammed tegningerne men naevner det ikke af hoeflighed.
 |
| Tehran. Debatten om brug af kunstgødning er blusset op da ignorante mennesker mener at frugt i dag vokser sig unormalt store. |
 |
| Tehran - Filmmuseum. Her udstilling med de internationale priser som Irans mest berømte instruktør har vundet. Der står ingen steder at instruktøren nu sidder i Iransk fængsel for at deltage i urolighederne i 2008 - men i det mindste er udstillingen ikke fjernet. |
APROPOS MUHAMMED saa er Iran endnu det muslimske land jeg har vaeret I hvor de satans tegninger er slaaet mest igennem. Jeg stoedte faktisk paa et par stykker som synes det var megafedt, men hovedsageligt fordi de var ikke-religioese og hader Khomeni og hans slaeng. Til gengaeld var flere af mine religioese venner reelt saarede over tegningerne – ogsaa selvom de paa ingen maade ikke stoettede styret, og jeg har beklaget hele episoden paa DKs vegne. Som en lille kroelle paa historien kan jeg nævne at Iran har en populaer type kager der I Iran hed ‘Danmark’ – men efter tegninger har de aendret kagernes navn til ‘Muhammed’.
 |
| Der var ingen problemer i at tage billeder m færdselspolitiet - efter at Nassim havde forklaret dem at vi da selvfølgelig var forlovede.... |
 |
| Landet er faktisk ikke helt blottet for morskab og kreativitet. Her er en tilfældig mur med et stort hul i blevet offer for studerende fra art-fakultetet på Tehrans universitet. |
 |
| Nassim + familie (og mig) |
LIDT OM FORBUD - Det er ikke altid let at vaere Iraner (i Iran) og som mit ophold i landet bliver laenger faar jeg kendskab til flere og flere forbud. For kvinder er det selvfoelgeligt forbudt ikke at baere toerklaede i det offentlige rum. Det er faktisk hovedsageligt halsen der skal daekkes saa de gode Iran`inder bopper deres haar til ukendelighed og haegter toerklaedet allerbagerst paa deres farvede haar. Desuden skal de baere en form for kjole der daekker talje og roev og teoretisk set maa toejet ikke vaere for stramt. Desuden skal de sidde bagerst i bussen. Men det ved alle jo.
Hvad kom bag paa mig er at kvinder ikke maa ryge offentligt, give haand, synge eller danse. Det med at danse og synge gaelder ogsaa tildels maend, isaer hvis de morer sig med det. Og faktisk er det heller ikke saa let at vaer mand i dagens Iran. Vi stakler maa fx ikke baere shorts (andet end ved stranden) og de baester har forbudt pissoirer saa man maa staa i lange koer som toeserne i DK - er ikke helt sikker paa om det er fordi styret i sin uendelige visdom har fundet ud af at man kan se naboens *$^`#* naar man tisser eller om det simpelthen er et forsoeg ligestille og derved genere alle.
 |
| Tehran - metro. Women only. Den tog jeg for mere restriktive er de heller ikke. Og man udfordrer jo systemet hvor end man kan. |
Der er selvfoelgelig ogsaa totalforbud mod alko og det koster omkring 18 piskeslag hvis man goer det. Derudover er der systemet i sig selv, som skal godkende musik, film og andre manuskripter inden udgivelse og nøje holder øje med politiske ytringer og sørger for at bortvise de åbentmundede fra uddannelse og jobs samt forfremme dem der deltager i fredagsbønnemøder og andre passende ting.
Hvad der ikke forfremmer nogen er at bruge couchsurfing hvilket også er ulovligt, da man faktisk ikke må indkvarterer privat af frygt for revolutionære møder osv. De færreste Iranere er klar over dette, men en jeg overnattede hos havde alligevel fået besøg af politiet og måtte overnatte 3 døgn i fængsel indtil de fik aftalt at han kontaktede politiet hver gang han havde overnattende gæster. Panserne havde nu behandlet ham fantastisk og Iran er stadig et af de bedste lande at couchsurfe i overhovedet.
En ting der ikke er forbud imod er at kvinder kan købe hygieinebind. Men det har vestens fantastiske blokade så til gengæld sat en stopper for.
 |
| Shiraz - Hus (surprise) |
 |
| Gæt hvem.... |
OG HVAD MED MEDIERNE? - Jo dem kommer jeg til nu. Som udgangspunkt har regimet selvfoelgelig sat sig paa informationsteknologien som det goer et elendigt job med at have styr paa. Facebook er ulovligt og blokeret, sammen med twitter og utallige internetsider med hvadsomhelst det sexual-forskraekkede styrer finder stoednde af billeder og ord. Og selv den fantastiske blog du sidder og laeser er utilgaengelig fra Iran. Dvs saadan da; jeg stoeder ikke paa een eneste ung Iraner der ikke har en facebook-konto og ’Voice of America’ m.fl. smaekker anti-filtre ud til fri downloading saa alt er tilgaengeligt. Men brug af antifilte sker dog paa bekostning af net-hastigheden som i forvejen er ringe.
Desuden har enhver iraner med respekt for sig selv (ulovligt) BBC samt diverse diaspora-kanaler paa Farsi koerernde dognet rundt, der sammen med Voice Of America har sat sig for at bringe Iranerne al den info styret ikke vil give dem. Men naar det er sagt saa snakker jeg jo nok mest med vestligt-mindede og engelsktalende hvilket jo nok hæmmer min viden lidt. Styret goer nu også sit for at overbevise befolkningen om det gode ved styret og Khoda (gud) og ikke kun med forbud. ALLE foretninger og institutioner har som minimum et billede af Khomeini og Khamenei og overalt er kaempe propagandaskilte sat op for at stadfaeste styrets uendelige godhed og religiose berettigelse. Desuden har de ophoejet afdoede Khomeini til Imam (nr 13) saa han kommer nok farende sammen med Imam nr 12 og Jesus (ja!) paa dommedag - bare vent og se.
Desuden har enhver iraner med respekt for sig selv (ulovligt) BBC samt diverse diaspora-kanaler paa Farsi koerernde dognet rundt, der sammen med Voice Of America har sat sig for at bringe Iranerne al den info styret ikke vil give dem. Men naar det er sagt saa snakker jeg jo nok mest med vestligt-mindede og engelsktalende hvilket jo nok hæmmer min viden lidt. Styret goer nu også sit for at overbevise befolkningen om det gode ved styret og Khoda (gud) og ikke kun med forbud. ALLE foretninger og institutioner har som minimum et billede af Khomeini og Khamenei og overalt er kaempe propagandaskilte sat op for at stadfaeste styrets uendelige godhed og religiose berettigelse. Desuden har de ophoejet afdoede Khomeini til Imam (nr 13) saa han kommer nok farende sammen med Imam nr 12 og Jesus (ja!) paa dommedag - bare vent og se.
 |
| Sanadaj - Kurdistan. Bazaar og traditionelle klædedragter. |
 |
| Svært at se, men denne 10 meter høje plakat oplyser os om at 'Obedience to Khamenei is obedience to Khomeini' |
 |
| Een af mange moskeer. I et Iran der til tider kan være noget hektisk er Moskeerne faktisk fantastisk fredelige tilholdssteder med en overrakende uhøjtidelig stemning hvor folk sover og hviler og børn leger. |
 |
| Sanandaj - Kurdistan. Hvor folk til forskel for resten af Iran drøner rundt i traditionelt tøj. T.V. min ven Siamak fra CS som viste mig hele byen, den lokale mad. Og mange dage efter jeg havde forladt kurdistan spurgte til mit vedbefindende pr sms. |
KURDISTAN OG LAKRIDS - I min missions navn opsporer jeg lakridsens oprindelse og dyrkelse til Iransk kurdistan der graenser op til den Irakiske graense og jeg tar dertil. Maa dog erkende at mit kurdiske ikke helt slaar til da jeg staar i landsbyen og lakrids viser sig kun at gro vildt og produktionen virker aldeles usystimatisk. Som i Irakisk og Tyrkisk kurdistan er de gode Kurdere ikke helt glade for at underlagt et andet land, med et andet sprog og religion (kurdere er sunnier). Der er da ogsaa pakket med militaerfolk og AK47`ere der skal sikre sig imod de kurdiske guerilla. Den kurdiske venlighed er dog om muligt endnu mere udtalt end i resten af Iran og det siger ikke saa lidt. Men da det begynder at sne tager jeg videre til Esfahan hvor en lokal har lovet mig 18-20 graders varme. Det viser sig dog at vaere en stor loegn eftersom jeg ankommer i en snestorm... suk!
 |
| Utroligt men sandt. I Iran bliver sukkerknalder hakket ud i hånden. |
 |
| "Trappe"-landsbyen Howraman i Kurdistan. |
 |
| Neeeeeeeeeeeeiiiiiiij (Ved byen Merival, Kurdistan) |
 |
| Man må sige de står ved deres kultur når de vælger at rende rundt sådan.... |
IRANS HARDCORE TURISTER – Da jeg ankommer til Esfahan er det ikke lykkedes mig at finde en CS-host og jeg finder mig Lonely Planets billigste bud paa et hostel. Jeg bliver noget overrasket da det viser sig at jeg langt fra er den eneste turist I landet og jeg befinder mig paa et vaske aegte backpacker hostel. Og det gaar foerst helt galt da jeg snakker med de gode backpackere og finder ud af at jeg til sammenligning med dem er paa en lillebitte smuttur. De rejser som ind I helvede og halvdelen af de turister jeg moeder paa turen er paa cyklet dertil fra Europa eller Asien og en helt ny verden af internationale cyklister aabner sig for mig, med egen pendent til couchsurfing (warmshowers.org) og diverse internetportaler. Jeg moeder INGEN vesterlaendinge som er floejet til Iran hvorimod de kaere asiatere allesammen er floejet dertil paa deres verden-rundt-ture. Et knaek til min selvtillid og billede af mig selv som ham der rejser meget og maaske ogsaa er en lillesmule modig. Jeg maa ty til det feje trick at bilde mig selv ind at det jo handler om at finde zen og ikke om at konkurrerer med andre.
Jeg skal proeve at liste dem op jeg moedte paa mit hostel:
1- Belgisk – HongKongsk par der er cyklet fra Bangkok 9 mdr tidligere.
2- To japanere der ligeledes er på deres 9ne rejsemånede, med fly til overalt i verden.
3- Undtagelsen er 3 indere der er på sølle 3 ugers studieophold tsk tsk.
4- Canadisk cykeldame der lige har krydset fra Kina til Iran gennem Pakistan og har 2 år på rejsebagen.
5- Schweizisk par der lige skulle et smut til udlandet men nu har rejst i 2 år.
6- Japaner der faktisk kun har rejst i 2 mdr og lige mangler lidt Afrika og Europa før det går hjemad.
7- Koreaner på 7 mdr på samme slags verdensturne med fly.
8- New Zealandsk mand der har rejst on/off i 20 år og lever af at sælge rejse-billeder, sin blog og sin kunst.
 |
| Esfahan - nogle af de hardcore turister i et ægte backpacker - get-together med en flok lokale Couchsurfere i et tehus... |
Jeg støder på adskillige andre cykelpar i Iran der alle sammen er på vej til varme Dubai. Oftest i håb om at ta en ikke eksisterernde båd østpå, hvorefter de må bide i det sure æble og tage en flyver. Har aldrig oplevet noget lignende. Indtil det sidste er det naturligt at spørge hvor jeg skal hen efter Iran eller Dubai. Det oplagte og forventede svar er selvfølgelig ’Indien på vandcykel’, men jeg må bøje hovedet og sige ’hjem til jul fordi det er hyggeligt’.
 |
| Et lille kig ind i Irak fra Kurdistan. |
 |
| Iranerne er håbløse romantikere. De digter fx på livet løs og de største historiske kjendisser er digtere. Under denne bro i Esfahan er akustikken fantastisk og de gode Iranere havde til vane at komme her og synge om aftenen. Myndighederne satte en stopper for det sidste år, men Mohammad midtfor dristede sig dog alligevel til at give en kort serenade. |
 |
| Selvsamme bro. Esfahan er helt klart et besøg værd! |
 |
| Moske - Kermanshah |
 |
| Esfahan - stor Moske |
OM DET MAELLEMSTE IRAN OG HVORDAN JEG NAESTEN MISTEDE MIT ZEN – Jeg bliver adskillige dage i Esfahan der udover backpackerne er en hyggelig by med de mest storslåede gamle bygninger man kan komme i nærheden af og jeg mødes med couchsurfere, ryger vandpiber og klatrer i bjerge. Men det er koldt og jeg tar til Shiraz lidt længere sydspå. Her nyder jeg at kunne gå rundt i T-shirt, inden jeg efter planen skal nord-østpå til Yazd og se Iranerne slå sig selv til blods over stakkels Imam Hossein der blev åååååh så bestialsk myrdet for 1300 år siden. Men da jeg sidder og kigger ud over ruinerne af Persepolis, går solen ned og ørkenkulden kommer snigende og jeg ser med gru frem til endnu en aften med jakke, hue og hansker. En slet ikke særlig zen-agtig tilstand og jeg tager en rask beslutning. Skider kulturen og de vilde hoejtideligheder en hat og tar til den Persiske golf. Og da jeg næste morgen stiger ud af bussen og smider mit klamme uldne undertoej, huen og jakken ved jeg det er den helt rigtige beslutning. Tjaa, maaske er alt det zenhalloej i virkeligheden at finde et varmt rart sted at vaere uden at skulle taenke alt for meget eller ha det koldt.
 |
| Gamle Persepolis hvorfra de 500 BC styrede riget der strakte sig mellem Grækenland og nordafrika og pakistan. |
 |
| Persepolis - meeen så kom Alexander den store og historien siger at de i en brandert kom til at brænde hele den fantastiske by ned. |
 |
| Fin bygning |
 |
| Og der er faktisk også en del kvinder der går helt tildækkede |
 |
| Koran-citater. 'O, mankind! Your rebellion is only against yourselves' Ja det er et hårdt og utaknemmeligt job at være gud. |
 |
| Fremtidens interaktive fødselsdage. Fejret via skype hvor familien har smækket en computer med mig for enden af fødselsdagsbordet. Eneste minus er at jeg selv måtte bringe kage til begivenheden og cacao'en smagte bogstaveligt talt af ingenting. |
 |
| På vej til Øen. |
HORMOS OG ANDRE OEER – For fanden hvor er varmt vejr dog bedre end koldt! I Bandar Abbas bliver jeg indkvarteret hos (endnu en) Mohammad som jeg couchsurfer hos og han drøner mig byen til mad og strand, foretningsmøde og hoppeborg inden inden jeg næste morgen tar en båd til øen Hormos (der ikke er græsk).
 |
| Ægte Iransk hygge på strandkanten med vandpibesælgerne. |
 |
| Gaffel til at brænde opium. Ja, det sku jo prøves og var mildest talt overrasket over at finde ud af at opium er drøn kedeligt. Men i det store hele giver det vel meget god mening. For religion er som bekendt opium for folket og ingen af delene er min kop te. |
MØDE MED POLITIET. Transport på øen foregår på ladet af en motorcykel og vi 6 (3 drenge, 3 piger) drøner lystigt til et supermarked, hvor en grum politibil stopper os. Panseren kan ikke helt forlige sig med tanken om at vi er på ferie i den åååååhhh så hellige og sorgfulde tid hvor Imam Hossien døde (for 600 år siden). Og hvorfor sidder vi mixet drenge og piger og hvem er den underlige hvide type på ladet – ja han var en panser fuld af undren. Bedre bliver det ikke da han ber om mit pas som jeg ikke har med, og spørger ind til mine ulovlige shorts (’hvad tænker pigerne ikke’ spørger han). Og hvorfor bærer jeg en knaldrød t-shirt der netop er den farve som symboliserer stakkels Hosseins mordere. Ja, mere åndsvagt kunne jeg sku ikke ha klædt mig, men troede at over-knæ shorts var ok. Det står i hvert fald klart at jeg nok er en amerikansk spion og jeg skal bures inde. Så jeg ryger med på stationen, sammen med mine venner for jeg taler ikke farsi. I politigårdens bagende sol stiller tøserne sig strategisk sammen og siger meget lidt, mens drengene taler min sag og jeg prøver at få fat i Muhammad så han kan faxe mit pas. Bedre er det ikke at jeg er en smule skæv og det er bagende solskind uden skygge. Og der står vi så i en fuld time og blomstrer inden det lykkedes at få faxet det skide pas og han endelig lader os gå. Men jeg har ikke andet tøj med og resten af opholdet er jeg i semi-husarrest når vi befinder os i byen så mit upassende tøj ikke vækker for meget opsigt. Men vi opholder os heldigvis ikke så meget i byen så det er fint.
 |
| Et af utallige optog for at minde Imam Husseins død. De slår sig selv med kæder for bedre at huske -men heldigvis hovedsageligt symbolske slag, |
 |
| Selv babyer og dukker husker Imam Hussein! |
 |
| Hormos island - Man behøver ikke meget fantasi for at forestille sig skikkelser i klipperne. |
SAAAA FINT. Resten af opholdet på oen bliver heldigvis en af min rejses største fornøjelser. Vejret er varmt og stemningen afslappet. Per ladmotorcykel kommer vi hver dag til nye dele af øen og det er en evig fornøjelse at se hvordan pigerne så snart vi er ude for byen smider deres tørklæder. Til trods for øens beskedne størrelse på 16 km2 skifter landskabet konstant, med bjerge i evigt nye farver, med salt og jern-floder samt alle de krystal og koral-sten de ofte prøver at prakke turister på, på ferier og herhjemme. Øens strande er lavet af sort krystal-agtigt sand og sten så det ser ud som om man vader i spejle eller diamanter. (Det er ikke alle ting der beholder sin fantastiskhed når man ikke længere er i situationen. Men da jeg er tilbage i DK og tager et par af de sten frem jeg havde taget med fortryder jeg straks at jeg ikke fyldte rygsækken med verdens billigste og flotteste souvenirs. På den anden side har jeg sparret min ryg)
Dagene går med at se på nye steder, klippe og farver, med at bade og se delfiner, spise hjemmebraendt mad og jagte solopgange samt bare at slappe den – i ny og næ påvirket af en joint eller 2. Men da mine venners ferie slutter, må de hjem og jeg tager tilbage til fastlandet for at provianterer med noget mere legalt tøj og pas osv.
 |
 |
| Udtørrede jern og saltfloder. Ifølge 95% af alle backpackeres bibel, Lonely Planet, har Hormos kun et portugisisk fort at byde på. |
 |
| Kæmpe billede lavet af nogle af øens farvede sten. |
KYSTEN, ØRKENVANDRING OG MANGLENDE SMUGLERGODS – Det tager da heller ikke lang tid før jeg finder en ny ø at ta til, nu sammen med en polsk backpacker der ligeledes couchsurfer hos Mohammad i Bandar Abbas. Øen Hengam lever dog ikke helt op til de høje forventninger jeg efterhånden har fået og det hvide krystalsand udebliver. Til gengæld er der (igen) delfiner og skildpadder. Desuden er det faktisk ikke bare udsigten vi kommer der efter. For det er fuldmåne og det er en helt speciel tid. Kysten er nemlig fuld af smuglere og alskens ting kommer til Iran fra Afghanistan og den arabiske halvø per båd og special-fabrikerede biler. Når politiet så nærmer sig en smuglerbåd kaster smuglerne jo tingene i vandet og de synker til bunds. Men ved fuldmåne trækker månen i jorden og godset og flasker med alkohol dukker op og flyder i land. Vi er dog ikke så heldige til trods for den rigtige vindretning og klare vejr og det eneste vi får ud af tyngdekraften er at vores bål skyller væk og vi må flytte ’lejren’ længere op. Nå men det er da meget sjovt. Næste dag går vi forkert og må sande at der ikke findes andet end skoldhed ørken på hele øen. Og mens vi vandrer med alt for lidt vand og truende solstik støder vi på diverse ’klassiske’ kadavre af hjorte og reptiler. Nå ok, værre er det så heller ikke for vi når tilbage og der er strande og badevand på vejen.
BLÆRERØVSBILLEDER:
 |
| Det' en skildpadde |
 |
| Nææææ.... Delfin - 4 gange ser jeg dem på min rejse. |
 |
| Og endnu et blærefoto fra et udbrændt skib |
 |
| Heldigvis var der rigeligt med gnavben på kadavret her.. |
 |
| Okay, Der er faktisk ikke kameler på øerne jeg var på Billedet her er fra kysten- |
 |
| Det er ikke altid fedest at være ved byerne når man vil på stranden. Til gengæld er det fint og pænt længere væk. |
FARVEL TIL IRAN – Inden jeg forlader Iran bruger jeg ekstreme mængder af tid på at tage et smut forbi Tehran for at stå på ski (fordi jeg kan) og sige farvel til folk. I Tehran støder jeg på min (danske) ven Omids’ brors, vens brors ven, som jeg er i kontakt med fordi han har en paraglidingven i Tehran. Paragliding bliver det nu aldrig til, men jeg bliver noget forbløffet da han henter mig i en sportsvogn og byder mig på det første glas alkohol i over en måned.
 |
| Iran har noget der ligner asiens bedste skiområder. Desværre havde jeg ikke så skidemeget tid og måtte nøjes med en enkelt dag 1 time fra Tehran. Under Tehrans smog kan man i baggrunden skimte dele af den 16 mio. store by. |
 |
| Endnu en bazaar |
 |
| Hormos island - saltsø |
 |
| Bandar Abbas (kysten) Iransk pige-børnehave i minitivoli |
 |
| Yes. Amok i hoppeborg. |
 |
| Kysten - Forskellen på folk fra Tehran (nord) og kysten (syd) er stor. De er meget mørkere i huden og kvinderne klæder sig nærmest som i nordafrika - hvilket faktisk er helt vildt fedt fordi det er så farverigt. (tjek bukserne under teltet. Når man viser så lidt skal det sku stråle) |
En del af denne venlighed skyldes deres Taroof-system der i al sin besværlighed går ud på mega-høflighed og at sætte andres behov over ens egne i et forsøg på at vise andre ære samt mulighed for at holde hovedet højt selvom man intet ejer. Desuden skal man tage godt imod gæster da de er sendt fra gud.
I praksis betyder det for eksempel at Iranerne er ultra respektfulde og helt per automatik tilbyder deres bus/tog-sæder til ældre og kvinder (og alle andre) og altid lader dem gå først ind af dørene. Og som gæst bliver jeg uanset besværligheden i det, ofte genet først igennem alle døre eller passager og mine venner og folk jeg tilfældigt møder insisterer ofte på at betale for mig.
 |
| Hengam Ø - de havde vist aldrig set sæbebobler før. Ungerne gik ihvertfald amok da vi tog dem frem... |
Det fede er at det ikke virker påtaget. Min telefon er fyldt med telefonnumre på Iranere der insisterede på at jeg endelig skal ringe hvis jeg får brug for oversættelse eller hvadsomhelst. Min rekord er 3 hjælpsomme telefonnumre fra tilfældige iranere på en dag hvoraf 2 ringer om aftenen 5 minutter inden min bus kører, for lige at sikre at alt er som det skal være.
En del Iranere jeg taler med er desuden ret kede af Irans rygte i vesten, som et farligt land der er fyldt med fanatikere og jeg maa love flere at fortaelle om de gode ting Iran har at byde paa foruden sloer og Atomanlaeg – det er hermed gjort.
 |
| Marked i Minab - En del kvinder fra kysten bærer disse traditionelle stofmasker. I bandar Abbas er maskerne i metal og omkring Dubai har de ugle- agtige metalmasker. |
 |
| Fønix-fuglen er faktisk et gangske almindeligt (fabel)dyr i Iran. Jeg fandt denne en mørk nattetime. Jeg hoppede op på det medium store dyrs ryg mens min polske ven tog billedet. Men som man kan se var den ikke for glad for vægten og jeg måtte kaste mig væk inden den bed mig. Men det var trods alt heldigt nok, for i samme øjeblik fløj den væk - og jeg havde jo ikke mit pas på mig i det tilfælde at den skulle lande i udlandet. |
DUBAI
 |
| Dubai - Lækker mad og varmt. Men totalt ude af stand til at 'hype' en julestemning. Der er simpelthen for mange palmer |
OG HVAD FAEN LAVER JEG SAA I DUBAI? Takker for det kvikke spoergsmaal. Undrer mig til tider over det samme. Men for faen, det er jo Dubai som om muligt er endnu mere skoert end Iran, med deres stoerre og vildere -tankegang. Jeg maatte simpelthen se giraffen (girafferne), naar jeg nu alligevel var i nabolaget, og odd'sne for at jeg ville komme forbi paa et andet tidspunkt er paent smaa. Desuden skal man i den sidste tid på en laengere ferie vaere paapasselig saa man ikke ender i en venteposition og bliver depri og Dubai er fuldt af must-sees. Men i sidste ende var det solen og varmen der trak, 1 stk gennembagning inden turen gaar til kolde og moerke DK - og den nyder jeg fuldt ud…
 |
| Færgen fra Bandar-E Lengeh til Dubai. 4 timer ingen delfiner |
 |
| Min bolig i Dubai. Sidder ved cpu til højre og skriver og sover tv. Megagod udsigt fra 21 sal iøvrigt |
 |
| Dubai - verdens største hest uden for verdens største mall med over 2000 boutikker. Desværre var krikken for tyk til at bestige, så måtte lede den mod sejer. |
 |
| Klassisk Dubai |
 |
| Bor og skriver blog i miniputbygningen, nr 3 fra venstre. 21ende sal med swimming pool på toppen. |
Dubai er altså en slags seudo-verden for rigtig mange mennesker. De få lokale (oprindelige folk) der bor i Dubai tåger rundt i deres sheik-kluns med deres burkakvinder og laver så lidt som muligt, mens de nyder godt af støtten fra regeringen i form af velfærd og en lovgivning der favoriserer dem enormt. Fx skal de fleste firmaer ansætte X procent lokale, hvilket selvfølgelig gør dem ultradovne. Det er selvfølgelig omkring umuligt at få statsborgerskab og dermed fingre i alle disse benefits – der er jo ikke oliemilliarder til alle. – ja jeg har slupret masser af fordomme til mig fra det Indisk-polske par jeg couchsurfede hos og hvem jeg ellers har snakket med.
 |
| Dubai - For enden af palmeøen (dvs øen der er formet som en palme). Der går et monorail-tog ud på palmen for der er 5 km til spidsen. Der er planer om yderligere 2 palmeøer, og så er de selvfølgelig i gang med at bygge hele verden i øer (tumper). |
 |
| Dubai - Atypisk traditionel og billig havnebus. |
 |
| Dubai - Indisk Tahli 11 små retter. MAM. |
 |
| Dubai - Forbløffende nok er det lykkedes for Emiraterne at genskabe dinosaurerne. Lidt uansvarligt at holde dem i et supermarked men jeg tog mig en tur alligevel. |
 |
| Dubai - Alle shoppingmall-ejeres drøm er en indendørs skibane. Med stolelift og alting. Faktisk ikke såååå dyrt. Men jeg holdt mig til en Latte på første parket. |
 |
| Folk fra Emiraterne er ikke svære at genkende. |
 |
| Couchsurfing møde i Dubai. Jeg bor hos Chetan fra Indien nr 1 tv og Ina fra Polen tv for mig. Ikke en eneste lokal CS-host mødte op. |
VESTEN OG SAA ALLIGEVEL - Men jeg hygger mig og jeg kan sku godt lide atmosfæren, der er meget mindre hektisk end fx Hong Kong. Da jeg en dag sidder og drikker en café latte I et gigantsupermarked I min t-shirt og shorts og ser paa live skisport I det tilstoedende lokale, foeles det naermest helt vestligt. Det er da lige indtil hele supermarkedet gaar amok I et klassisk ‘Allahu Akbar’ fra centrets hoejtalere for at minde de gode muslimer om deres 5 daglige boenner (Shia’erne I Iran har i ovrigt trukket det lange muslingestraa med kun 3 daglige boenner!).
 |
| Dubai propagandabanner: 'Congratulations to UAE's visionary leadership & and its people'. 2 spørgsmål står tilbage - hvem har valgt disse visionære mennesker som iøvrigt også brugte deres fremsyn til at hjælpe med at knuse oprøret i Bahrain. Og inkluderer 'its people' kun de 17 % med statsborgerskab? |
Det samme gaelder I bybilledet hvor alt er vestligt, lige indtil man laegger maerke til de store bannere af Uber-emirat-praesidenten for Abu Dhabi og hans sure sheik-ven fra Dubai som maaske er åååh saa vestligt mindede, men stadig foeler det er noedvaendigt at vise deres billeder og bedrifter overalt. Og saa skal man ioevrigt vaere paapasselig med at kysse eller drikke oel I det offentlige rum hvis man vil undgaa deres faengsler. Yep det er ikke helt ulige Iran (og saa alligevel).
 |
| Dubai. Verden højeste springvand. 150 meter. Been there, done that, never again. |
MAD MAD MAD! Yep. Der er mange sights, men lidt indhold i Dubai. Men den bedste grund til at komme til Dubai er overraskende nok maden. Alle de migrantarbejdere skal jo ha noget at spise. Og det skal være billigt. Og ingen har nogensinde hørt om ArabiskEmiratiskeSpecialiter. Derfor åbner pakistanere, Indere, Iranere Libanesere, philipinere og alle andre restauranter med hjemlige specialiteret. Og der er lige det økonomiske overskud og konkurrence der skal til for at sikre en god kvalitet. Ikke siden Indien har jeg haft sådan en fråder på. Og jeg spekulerer seriøst dagligt i hvordan jeg kan få mest eksotisk (især indisk) mad ned uden at spolerer det næste lækre måltid.
 |
| Burj Khalifa - er med 826 meter verdens højseste bygning. Lige ved siden af min hytte (der som alt andet er for lav til at kunne ses her) |
DANMARK. Jeg landede i DK lige før jul. Nu uden kæreste, bolig, job eller penge - sådan er det.
Og hvad har jeg saa faaet ud af min tur? - Jeg tog bl.a. på jagt efter zen og fandt den vel tildels hist of her. Men den vilde aabenbaring, de vises sten og den hellige gral blev det (ikke overraskende) ikke til. Jeg ER dog blevet betydeligt rigere paa oplevelser. Og jeg har 'genlært' at rejse alene og det er alt alt for fedt. Jeg har opdaget couchsurfing og har bl.a. derigennem faaet et utal af bekendtskaber jeg kan crashe i tide og utide rundt om i verden og som jeg nok kommer til at haenge paa hvis de kommer til Danmark. Min gaeld i form af venlighed og betalte middage er naermest ubetalelig, men jeg maa jo bare goere mit bedste for at hjaelpe udenlandske gaester i DK med at faa den bedst mulige oplevelse af deres rejse.
Og bla bla og min roev om foelelser og oplevelser. Ud over alt for mange souvenirs tar jeg et utal af nye smilerynker med hjem til DK og det var nok dem jeg tog afsted for at finde....
 |
| Dubai |
FREMTIDEN - er ikke helt sikker på hvad den byder. Nok en base i DK. Så hvis du hører om et job der er lige i øjet til mig (eller et fantastisk kollektiv for den sags skyld) så tøv ikke med at gi mig et ring (61703083) eller en mail (lasse@markus.dk)
 |
| Der mangler en kvik bemærkning om noget træet og dets grene som metafor for livet som gror osv osv. Men vi kan ikke allesammen være lige kvikke, så skid hul i metaforerne - det er egentligt bare et fedt billede. |
